Man booster ikke sit helbred med cigaretter fra den ene dag til den næste. Der kræves øvelse, den rette indstilling samt en bevidsthed om hvad man vil opnå.
TABU RYGNING
Der er ikke mange der tror det når jeg fortæller at det er sundt for mig at ryge. Vi har jo alle lært at rygning er dødsensfarligt og at hævde at rygning er sundt er at trampe på et af vores kulturs største sundhedstabuer. Om rygning er sundt eller usundt handler dog ikke om hvorvidt man ryger eller ej, men om hvorfor og hvordan man ryger. Vi ved alle at det kan være farligt at køre bil, men er også klar over at en tur i bilen kan være en kilde til at slappe af og få nogle gode oplevelser. Det samme gælder naturligvis også for andre aspekter af livet - herunder fastfood, alkohol, slik, rygning og andre områder som vi kulturelt set opfatter som farlige. Personligt har jeg i hele mit liv spist præcist hvad jeg har lyst til, røget når jeg havde lyst og har aldrig været optaget af sport. På trods af dette var jeg til en undersøgelse hos min læge for nogle år siden som fik ham til at konkludere at jeg måtte være triatlet.
USUND RYGNING
Da jeg som 17-årig begyndte at ryge, var der tale om en social aktivitet som jeg dyrkede med vennerne, men snart blev jeg en del af den usunde og herskende rygekultur hvor man ryger ureflekteret, ryger for at få ro på nerverne eller ryger af ren og skær afhængighed. Dengang røg jeg 10-20 cigaretter dagligt og startede ofte dagen med at ryge lige efter morgenmaden. På trods af at jeg godt kunne mærke at rygning ikke var godt for mit helbred, overvejede jeg alligevel aldrig at holde op.
RYGNING I FORANDRING
Frem for at lægge tobakken væk begyndte jeg i stedet at studere hvordan og hvorfor jeg røg. Da jeg var i starten af tyverne, mistede jeg pludselig lysten til at ryge om morgenen og snart efter mistede jeg også lysten til at ryge om formiddagen. Ved at være opmærksom på hvorfor og hvordan jeg røg mistede jeg efterhånden også lysten til at ryge hvis jeg var stresset og mistede også lysten til at ryge hvis røgen generede andre. Som sagt var jeg begyndt at ryge som led i et socialt samvær, men med tiden blev rygning i stedet en asocial aktivitet som jeg kun dyrkede når jeg var alene. Da jeg havde røget i godt og vel 15 år, røg jeg 2 til 4 cigaretter om dagen og kun hvis jeg kunne fokusere og var sikker på ikke at blive forstyrret. Rygning var ikke længere en vane, men en form for ritual eller en måde hvorpå jeg kunne etablere kontakt til mig selv.
UDENDØRS RYGNING
Engang havde jeg en fyr boende i min lejlighed i nogle måneder. Da han kunne se at jeg røg i min stue gjorde han det samme. Problemet var dog at han var ualmindelig stresset og når han tændte en cigaret, stank det i hele lejligheden. Da jeg bad ham gå udenfor blev han fornærmet og påpegede at jeg var en hykler der jo selv røg indendørs. Fordi jeg ikke kunne få ham til at forstå forskellen på stressful og afslappet rygning løste jeg problemet ved at selv at begynde at ryge udendørs. At ryge udendørs viste sig at have en positiv indflydelse på mit ritual omkring rygning. For at ryge skulle jeg tage hensyn til vejret, skulle tage tøj på og bevæge mig et andet sted hen. Det betød at rygning i højere grad blev et valgt og dermed blev jeg samtidig en mere bevidst ryger.
RYGNING OG EKSPERIMENTER
Igennem årene har jeg eksperimenteret en del for at afsøge min tilgang til rygning. En overgang gik jeg over til e-cigaretter, men damp gav mig ikke den samme nydelse og ud over det har en e-cigaret heller ikke en naturlig slutning. Med en e-cigaret skulle jeg bruge energi på at tænke over hvor længe jeg havde lyst til at ryge hvilket gjorde det svært at holde koncentrationen. En overgang lavede jeg ofte nogle tai chi lignende bevægelser imens jeg røg, men det tiltrak for meget opmærksomhed og derfor holdt jeg op med det igen. I dag slapper jeg bare af når jeg ryger imens jeg lader tankerne flyve og bevæger kroppen med det formål at strække de muskler jeg indimellem glemmer at bruge når jeg ikke ryger.
FORVENTNINGEN OM AT RYGE
Den største nydelse ved at ryge er i virkeligheden ikke selve rygningen, men forventningen og tanken om at finde den afslappede tilstand som gør at jeg får lyst til at ryge. Da mine børn var små, kunne jeg lave mad og få dem hele vejen igennem dagens og aftenens ritual imens jeg så frem til det øjeblik hvor de sov og huset var helt stille. Når jeg nåede dette særlige tidspunkt, kunne jeg med en kop kaffe i hånden snige mig ud i haven og slutte dagen med mit ritual. Rygning blev på den måde en slags punktum der markerede at dagen var slut og at det var tid til at sove.
DEN DÅRLIGE SAMVITTIGHED
Personligt har jeg altid været overbevist om at der ikke er noget der dræber flere mennesker end dårlig samvittighed. Angsten for at træde ved siden af, for ikke at kunne leve op til andres forventninger og for at gøre det forkerte er den største kilde vi har til stress og dermed til livsstilssygdomme. På den baggrund kunne det jo være spændende at lave en videnskabelig undersøgelse der viser hvor mange der årlige dør fordi de læser advarslerne på cigaretpakkerne. Det er dog næppe et studie vi som kultur er klar til at gennemføre da den slags advarsler jo laves med såkaldt gode hensigter.
ASOCIAL RYGNING
På grund af min asociale tilgang til rygning er der ingen af de mennesker som er tæt på mig i dag som har set mig ryge og de fleste ved ikke at jeg er ryger. Indimellem ser de måske at jeg har en pakke cigaretter liggende, men tror sandsynligvis at nogen har glemt dem hos mig. Min tilgang til rygning har igennem årene sat mig i en hel del absurde situationer. For eksempel stod jeg engang foran en cafe med en cappuccino i hånden og røg. Pludselig kom der en fyr hen og spurgte om ild hvorpå han begyndte at sludre. Dels ærgrede det mig at jeg blev forstyrret midt i noget vigtigt, men samtidig var jeg også klar over at han jo ikke kunne se at jeg var midt i noget vigtigt. Derfor besluttede jeg at tale med ham, men da jeg åbnede munden opdagede jeg til min store forbavselse at jeg ikke kan tale og ryge på én gang. På det tidspunkt havde jeg røget i omkring 20 år uden på noget tidspunkt at have forsøgt at tale og ryge samtidig.
RYGENDE GÆSTER
Har jeg gæster som spørger om de må ryge ved et åbent vindue i mit hjem siger jeg som regel nej – også selv om jeg godt kan finde på selv at stå ved et vindue og ryge. Problemet er dog at det kun er ganske få mennesker der har den fornødne ekspertise til at ryge ved et vindue. De fleste puster bare røgen ud i vinden hvorpå det meste kommer direkte ind igen. At ryge ved et vindue kræver at man tager højde for vindens retning og kan bruge den dynamik der er ved bunden eller overkanten i vinduet som betyder at røgen guides udenfor. Ud over det skal man naturligvis også være opmærksom på vindretningen og skal dermed kunne vælge det rette vindue.
SUNDHEDSREGLER
Fordi vi kulturelt set har en så usund tilgang til tobak bliver der lavet mange tiltag der skal begrænse rygning. For eksempel har politikerne besluttet at der ikke længere må stå på cigaretpakker hvor meget nikotin eller tjære de forskellige mærker indeholder. Ifølge den måde at se tingene på er AL rygning farligt – uanset hvordan, hvor lidt eller hvad man ryger. Endnu har jeg ikke helt kunnet forstå rationalet. Ville det ikke svare til at man solgte alkoholiske drikke uden at oplyse alkoholprocenten ud fra et rationale om at ALLE former for alkohol er farligt – uanset om man drikker rom eller hvidtøl?
LAD MIG VÆRE
Som det fremgår, har jeg ingen videnskabelige beviser for at rygning styrker mit helbred. Da jeg ikke forsøger at promovere rygning, gør det mig heller ikke det store. Til gengæld vil jeg benytte lejligheden til at komme med en lille bøn: Ser du mig en dag stående på gaden imens jeg ryger håber jeg at du vil undlade at tale med mig. Ved at tale med mig ødelægger du mit ritual og bringer mig ind i en social tilstand hvor jeg mister koncentrationen. Dermed er der en stor chance for at det jeg står og laver går hen og bliver sundhedsskadeligt.