Jeg er Afhængig af Ædruelighed

Har man et ædruelighedsmisbrug er der desværre ingen kendte behandlingsmetoder. Dette er historien om min afhængighed og om hvordan jeg håndterer de problemer og akavede situationer der følger med min lidelse.

DET STORE VENDEPUNKT

Indtil for godt 25 år siden havde jeg et helt almindeligt afslappet forhold til alkohol og drak til fester eller når jeg gik i byen med vennerne. En sen aften da jeg var på vej hjem fra en fest skete der dog noget der kom til at ændre mit liv. Til festen havde jeg fået lidt at drikke og da jeg gik igennem en stille park, blev jeg opmærksom på at alkoholen gjorde mig fjern og desorienteret. For at klare mine tanker stoppede jeg op og stod i nogle sekunder og kiggede på den stjerneklare himmel. Som regel finder jeg ro når jeg lader blikket forsvinde ud i endeligheden men fordi jeg var påvirket, kunne jeg intet mærke. Da jeg fortsatte turen hjem, slog det mig som absurd at jeg brugte mit liv på at være i en tilstand der blokerede for min kontakt til naturen. Siden dengang har jeg ikke drukket alkohol og har på intet tidspunkt haft lyst til det.

VEJEN TIL MISBRUG

De næste dage tænkte jeg en del over oplevelsen og da jeg den følgende weekend skulle til fest besluttede jeg at finde ud af om jeg kunne more mig i ædru tilstand. At gå til fest uden at drikke er dog lige så uset som at gå ind i en nudistlejr med tøj på. For at undgå at skabe dårlig stemning valgte jeg derfor at simulere at jeg drak. Det skulle dog vise sig at det ikke var helt let. Til festen blev der konstant hældt op i gæsternes glas og blev lavet selskabslege hvor taberne skulle drikke alkohol. Ved at gå omkring med et fyldt glas juice der lignede en cocktail lykkedes det mig dog at knibe mig udenom. At opføre mig som om jeg var beruset var til gengæld ganske let. Jeg har altid haft en forkærlighed for at sige præcis hvad jeg føler og tænker. Dermed skulle jeg ikke gøre andet end at slippe mit filter for passe ind og kom derfor på intet tidspunkt under mistanke for at være ædru.

At feste i ædru tilstand lærte mig flere ting. Det siges at folk bliver dumme når de er fulde og det er muligvis sandt, men til gengæld bliver de også tilsvarende mere ærlige. Til festen kunne jeg derfor uden problemer spørge ind til de andre gæsters største hemmeligheder, psykiske lidelser eller deres bedste sexoplevelser. Inden jeg tog hjem, havde jeg en spændende samtale med værtens bedsteforældre om hvordan de kunne pifte deres sexliv op med spanking og bondage. De var begge så optagede af samtalen at de var svære at slippe af med da jeg skulle gå.

ÆDRUELIGHEDENS PRIS

Da jeg vågnede næste morgen, kunne jeg ikke kun konkludere at jeg sagtens kunne more mig når jeg var ædru, men kunne også glæde mig over at vågne uden tømmermænd. De følgende måneder fortsatte jeg derfor med at gå på drukture og til fester uden at drikke og lærte at ædruelig har sin pris. Blandt andet mistede jeg en del venner som følte det intimiderende at drikke sammen med en der var ædru. Ud over det blev jeg også hyper sensitiv og efter nogle måneder begyndte jeg at blive beruset hvis jeg drak lys øl eller spiste chokolader med alkohol. Sad jeg i et lokale hvor der blev røget marihuana, blev jeg skæv og hvis jeg tog medicin, fik jeg slemme bivirkninger og kunne derfor kun tage børnedoser.

MIN AFHÆNGIGHED

Imens jeg de følgende år udvidede min ekspertise i at være ædru læste jeg en dag en blog skrevet af en ekspert i afhængighed. I bloggen skrev han følgende:

Afhængighed udvikler sig som en manisk stræben efter at nå en bestemt tilstand, en manglende evne til at stoppe, en lyst til mere og mere og abstinenser hvis man forsøger at stoppe. Ud over det oplever mange afhængige at ende med at ødelægge deres sociale netværk.  

Symptomerne passede jo præcis til min situation og derfor gik det op for mig at jeg var blevet afhængig af at være ædru. Lige siden dengang har jeg måtte døje med det mentale og økonomiske overskud som er en naturlig konsekvens af min lidelse.

AFHOLD OG ARROGANCE

Før jeg holdt op med at drikke spillede alkohol en stor rolle i mit liv, men da jeg ikke længere drak, kom den paradoksalt nok til at spille en endnu større rolle. Alkohol er en så integreret del af vores kultur at det er mere mærkeligt IKKE at drikke end at drikke eller sagt på en anden måde:

Det er mere acceptabelt at være afhængig af at være fuld end at være afhængig af at være ædru.

Når nogen afslører at jeg ikke drikker, mener de fleste at jeg skylder dem en forklaring. I virkeligheden ville det jo være mere logisk hvis det var omvendt. Det er ikke kun usundt at drikke, men koster temmelig mange penge og betyder ofte at man har det dårligt dagen efter. På grund af disse ting er der naturligvis mange mennesker der har dårlig samvittighed over at de drikker. Møder de en som ikke drikker kommer den dårlige samvittighed op til overfladen hvorpå de næsten altid siger:

”Jeg drikker egentlig heller ikke, men kan godt lide et godt glas vin en gang imellem.”

Med årene er jeg dog blevet rigtig god til at undgå at skabe forlegenhed. Enten sørger jeg for at lede samtalen hen på noget andet end alkohol men kan også sige at jeg er på antabus, at der er rom i min cola, at jeg skal køre bil eller at jeg allerede ER beruset og ikke kan tåle mere. Hvis jeg sørger for at fremstille min afholdenhed som et problem for mig selv, slapper andre mennesker af.

DE SVÆRE VALG

Som ædrugoholiker står man ofte over for nogle meget svære valg. For eksempel er der mange mennesker der bruger deres gæster som en undskyldning for at drikke. Det betyder at jeg et utal af gange er blevet budt velkommen til en middag på følgende måde:

”Jeg drikker aldrig alene, men i anledning af dit besøg har jeg åbnet en GOD flaske vin.”

Med sådan en velkomst lægges der jo et gigantisk pres på mig. At sige nej-tak er jo det samme som at forbyde min vært at drikke. I starten valgte jeg ikke at sige noget indtil min vært havde skænket op og begejstret begyndte at spørge hvad jeg syntes om vinen. I dag melder jeg i stedet ud med det samme og siger bagefter at jeg er spændt på at høre hvad min vært synes om vinen. På den måde får værten et godt alibi for at drikke alene imens jeg får lov at drikke noget andet.  

Der er også den slags situationer hvor jeg havner i et selskab hvor man pludselig, og uden varsel, begynder at skåle for et eller andet betydningsfuldt. Som regel er det dog let at skåle uden at drikke, men hvis nogen holder øje med mig, fylder jeg munden med det som bliver hældt i mit glas. Herefter går jeg diskret ud på et toilet og spytter det ud i vasken.

Skal jeg vælge mellem at være sammen med såkaldt almindelige mennesker eller en der er åbenlys alkoholiker, foretrækker jeg alkoholikeren. For en alkoholiker er det jo en fordel at jeg ikke drikker. Dels er der mere alkohol til dem og ud over det er jeg jo ædru og kan køre dem til fester eller til købmanden efter mere sprut.

DE FÅ FORDELE

Den eneste gang jeg i 25 år er blevet påvirket, var en dag da jeg havde inviteret en gruppe venner ud at spise på en fin restaurant i London. Til middagen bestilte jeg en alkoholfri øl til mig selv men da jeg tog en slurk af øllen, smagte den ualmindelig stærkt. Jeg kendte ikke ølmærket og fattede derfor ikke mistanke, men kort efter begyndte jeg at blive omtåget. Forvirret kiggede jeg på etiketten og indså at øllen havde en alkoholprocent på 4.8%. Da jeg gjorde tjeneren opmærksom på sagen, blev han ualmindelig forfærdet og blev ved med at undskylde. I første omgang syntes jeg at han overreagerede indtil det slog mig at tjeneren nok troede at jeg var på antabus og derfor kunne risikere at blive syg. Da middagen sluttede bad jeg om regningen hvorpå restaurantens ejer kom ned til bordet. Her fortsatte han med at give mig undskyldninger inden han erklærede at middagen var på husets regning. På den måde lærte jeg at der rent faktisk findes situationer hvor man kan få opbakning hvis man ikke drikker.

MIT 12-TRINS PROGRAM

Selv om mit ædruelighedsmisbrug ofte skaber akavede eller pinlige situationer har jeg endnu aldrig overvejet at gå på afvænning. Jeg hjælper dog gerne andre ædrugoholikere og anbefaler dem at bruge nedenstående modificerede udgave af AA-bevægelsens 12 trins program. For at øge programmets effektivitet er det en god ide at gennemføre det med andre misbrugere.

Anonyme Ædrugoholikeres 12 trin til rehabilitering1. trin: Vi indrømmede, at vi var blevet magtesløse over for virkeligheden og at vi ikke længere var i stand til at udholde den.

2. trin: Vi lavede en dybtgående og frygtløs moralsk opgørelse som fremover skulle danne et sikkert bolværk imod virkeligheden.

3. trin: Vi nåede den konklusion at kun Alkohol kunne ændre vores virkelighedsopfattelse og give os vor sunde fornuft tilbage.

4. trin: Vi besluttede at give vor vilje og vort liv over til Alkoholen og søgte derved en promille der gjorde alting godt igen.

5. trin: Vi indrømmede over for vores Drukvenner, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vore fejl og fik hjælp og opbakning til at gentage fejlene.

6. trin: Vi indså at vi var alt for hæmmede og tilbageholdende i det sociale og at Alkohol kunne hjælpe os til at skabe varige venskaber.

7. trin: Vi indså at milliarder af fordrukne mennesker ikke kan tage fejl og at vor afholdenhed betød at vi gik glip af livets største goder.

8. trin: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd ved at være ædru.

9. trin: Vi gik direkte til disse mennesker og medbragte en flaske sprut som vi delte imens vi ydmygt bad om tilgivelse.

10. trin: Vi sørgede for at bringe os selv i situationer hvor vi blev stressede og sørgede herefter for at minde os selv om at Alkohol dæmper stress.

11. trin: Vi lærte at undgå tilbagefald ved at identificere og undgå situationer, steder og mennesker, der gav os lyst til at være ædru.

12. trin: Vi spiste usundt og undgik frisk luft og motion for at hjælpe vor krop og sind til at opbygge et naturligt behov for flere giftstoffer.